Aarsrapport 2024 - Efter Revision - Flipbook - Page 16
Fagchefernes beretning
Viden & Strategi
Digital transformation
Viden og Strategi har implementeret kunstig intelligens (AI) gennem ChatGPT-løsninger og Robotic Process
Automation (RPA), som har effektiviseret kommunens administrative processer og dermed forbedret servicen. Et
eksempel er anvendelsen af RPA til automatisering af tilbagevendende opgaver, hvilket har frigivet ressourcer til
kerneopgaver og øget effektiviteten i flere afdelinger.
Digitaliseringen har også spillet en afgørende rolle i forberedelserne til valghandlinger. Der er gennemført et
vellykket prøvevalg med fokus på øget brug af digitale løsninger.
Danmarks førende erhvervskommune
Ringkøbing-Skjern Kommune har endnu engang fastholdt sin position som en af landets førende
erhvervskommuner gennem strategisk samarbejde. Ringkøbing-Skjern Kommune blev nummer 1 i Dansk
Erhvervs analyse og nummer 5 i Dansk Industris analyse af lokal erhvervsvenlighed. Viden & Strategi har
understøttet dette arbejde ved at levere analyser og strategisk sparring, der har styrket erhvervslivets muligheder
for vækst.
Tydelighed om roller og ansvar i økonomistyringen
2024 har budt på en opdatering af det formelle notat, som beskriver forventninger til samarbejdet mellem Viden
og Strategi og fagområderne i forhold til den økonomiske rådgivning og sparring. Hermed er der igangsat en
struktureret dialog i organisationen om ansvar og opgaver på forskellige ledelsesmæssige niveauer, hvilket
understøtter den løbende økonomiopfølgning.
Implementering af Direktionens strategi- og handlingsplan
I samarbejde med staben Personale og Digitalisering har Viden og Strategi arbejdet intensivt med
implementeringen af Direktionens strategi og handlingsplan. Fokus har været på at understøtte fagområdernes
arbejde med at styrke kerneopgaverne og sikre sammenhæng mellem strategiske prioriteringer og daglige
operationer.
Nye klimapartnerskaber med fjernvarmeværkerne
Der er i 2024 indgået klimapartnerskab med fjernvarmeværkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Fjernvarmeværkerne slutter sig dermed til kredsen af kommunens klimapartnere, der har forpligtet sig til at
arbejde for kommunens klimavision gennem en række konkrete mål og tiltag. Fjernvarmeværkerne er alle
forbrugerejede.
Ny rekord i antal internationale turismeovernatninger
Ringkøbing-Skjern Kommune har fortsat vækstmotoren i internationale turismeovernatninger med en stigning på
3,6 procent fra 2023 til 2024. Med 4,2 mio. internationale overnatninger ud af i alt 5,1 mio. i 2024 fastholder
kommunen sin position som Danmarks tredjestørste turismedestination. Viden og Strategi har bidraget gennem
strategisk sparring og projektudvikling, der understøtter turismeerhvervets fortsatte vækst og konkurrencekraft.
Igangsættelse af implementering af udviklingsplanen i Hvide Sande
Etableringen af ”Svingbro, Plint og Byens Plads” markerer første skridt i realiseringen af den strategisk-fysiske
udviklingsplan for Hvide Sande fra 2020. Projektet udspringer af en langsigtet planlægning, videreført i både Hvide
Sande Havns arealdisponeringsplan og den kommunale helhedsplan fra 2024. Gennem et tæt samarbejde mellem
Hvide Sande Havn, Land, By og Kultur samt Viden og Strategi sikres en stærk strategisk forankring, hvor Viden og
Strategi bidrager med fundraising og strategisk retning.
16