Aarsrapport 2024 - Efter Revision - Flipbook - Page 19
Regnskab
Renter
Udgifterne til renter endte lavere end oprindeligt budgetteret. Udgifterne til renter endte på 8,7 mio. kr. 1,7 mio.
kr. lavere end budgetteret. Mindreudgiften kan forklares ved et faldende renteniveau fra centralbankerne, i takt
med at inflationen har nærmet sig et normaliseret niveau. Samtidig har kommunens likviditet forbedret sig i løbet
af 2024, hvilket også har bidraget positivt. Kommunens rentevilkår ved Jyske Bank er koblet op på
Nationalbankens indskudsbevisrente.
Anlægsudgifter
De skattefinansierede anlægsudgifter er på 130,1 mio. kr., hvilket er 3,7 mio. kr. lavere end oprindeligt budgetteret
for 2024. Udgifterne til anlægsområdet dækker over en lang række projekter. Særligt store igangværende
anlægsprojekter er udviklingsplanen i Hvide Sande, dagtilbudsprojekter i Videbæk, Ådum og Kloster, samt
ungdomsskolen. Der forventes overført 218,9 mio. kr. til 2025.
Det brugerfinansierede område
På det brugerfinansierede område, er der budgetteret med en nettoindtægt på 0,5 mio. kr. Regnskabet er opgjort
til en udgift på 0,6 mio. kr.
19