Aarsrapport 2024 - Efter Revision - Flipbook - Page 9
Fagchefernes beretning
Sundhed og Omsorg
Lukning af Holmbohjemmet
I 2024 blev Holmbohjemmet lukket som led i en strategisk omlægning med fokus på at optimere plejetilbuddene
og sikre bæredygtige løsninger for fremtiden. Lukningen har bidraget til en mere effektiv ressourceanvendelse og
styrket kvaliteten i de resterende tilbud.
Økonomisk styring og reduktion af merforbrug
Der har samtidig været et særligt fokus på at nedbringe merforbrug på de decentrale enheder. Gennem målrettede
initiativer skal det optimere driften og derigennem skabe en mere balanceret økonomi og sikre en mere effektiv
ressourceudnyttelse.
Velfærdsteknologi som støtte i hverdagen
Som et led i optimeringen har implementering af velfærdsteknologi været en central indsats med det formål at
understøtte borgernes selvstændighed og forbedre arbejdsvilkårene for medarbejderne. Teknologien har bidraget
til at effektivisere processer og skabe bedre livskvalitet for borgerne.
Demensstrategi 2024-2027
Demensstrategien er blevet opdateret med fokus på tidlig opsporing, bedre støtte til pårørende og styrket
kompetenceudvikling blandt medarbejdere. Strategien har til formål at sikre en helhedsorienteret indsats for
borgere med demens og deres familier.
Ældrereformen
I tråd med den nationale ældrereform er processen om at styrke kvaliteten i ældreplejen i sin opstartsfase.
Reformprocessen understøtter en mere borgercentreret tilgang med fokus på selvbestemmelse og individuelle
behov med henblik på at styrke kvaliteten i ældreplejen. Implementeringen vil ske gradvist i de kommende år.
Sundhedsreformen – Sundhed tæt på dig
Sundhedsreformen er ligeledes på vej, med en øget indsats for at bringe sundhedstilbuddene tættere på borgerne.
Reformen skal være med til at styrke samarbejdet mellem kommunale og regionale aktører for at sikre mere
sammenhængende og tilgængelige sundhedsydelser. De konkrete ændringer forventes implementeret i takt med,
at reformens rammer færdiggøres.
Kvikservice på hjælpemiddelområdet
Indførelsen af kvikservice på hjælpemiddelområdet har forbedret adgangen til hjælpemidler ved at reducere
ventetider og skabe mere fleksible løsninger. Initiativet har haft en positiv effekt på både borgernes tilfredshed og
den interne sagsbehandlingstid.
9