Aarsrapport 2024 - Efter Revision - Flipbook - Page 10
Fagchefernes beretning
Handicap og Psykiatri
Digital transformation og velfærdsteknologi
I 2024 har Handicap og Psykiatri arbejdet strategisk med digital transformation for at understøtte kerneopgaverne
på tværs af myndighed, udfører og stab. Der er fokuseret på at integrere velfærdsteknologi som en naturlig del af
den daglige opgaveløsning med henblik på at øge borgernes selvhjulpenhed og forbedre arbejdsmiljøet. Dette
omfatter blandt andet brug af teknologiske løsninger, der støtter borgere i at opnå øget frihed og selvstændighed
i hverdagen.
Implementeringen af strategien for digital transformation startede i marts 2024, og arbejdet har været organiseret
omkring tre hovedspor: meningsfuld digitalisering, digital dannelse og digital forankring. Disse spor sikrer, at
digitaliseringen ikke blot er teknologisk, men også understøtter fagligheden og skaber merværdi for både borgere
og medarbejdere.
Recovery-orienteret rehabilitering
Et centralt fokusområde i årets arbejde har været overgangen fra traditionel rehabilitering til en recoveryorienteret tilgang. Den nye tilgang indebærer en større inddragelse af borgerne i deres egne forløb, hvor der tages
udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, mål og drømme. Formålet er at styrke borgernes muligheder for at leve
et selvstændigt og meningsfuldt liv på egne præmisser. Recovery-orienteret rehabilitering er integreret i både
planlægning og udførelse af indsatser, hvilket har medført en mere helhedsorienteret tilgang, hvor tværfagligt
samarbejde spiller en nøglerolle.
Helhedsmodellen og den attraktive arbejdsplads
I forbindelse med organisatoriske tilpasninger har der været særligt fokus på at styrke arbejdet med en
helhedsmodel for at skabe en attraktiv arbejdsplads. Dette arbejde omfatter initiativer, der skal sikre trivsel, faglig
udvikling og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. Helhedsmodellen understøtter en kultur, hvor der er fokus
på samarbejde, fleksibilitet og anerkendelse, hvilket er afgørende for at tiltrække og fastholde kvalificeret
arbejdskraft.
Arbejdet med helhedsmodellen har også bidraget til en stærkere sammenhæng mellem strategiske mål og daglig
praksis, hvilket sikrer, at organisationen er rustet til at møde fremtidens udfordringer på en bæredygtig måde.
10