Årsrapport 2025 - Flipbook - Page 23
Regnskab
Finansieringsoversigt
Finansieringsoversigten viser finansieringen bag årets resultat. Regnskabsopgørelsen viser at årets resultat ender
med et underskud på 16,7 mio. kr., fordelt med et underskud på 25,5 mio. kr. på det skattefinansierede område og
et overskud på 8,8 mio. kr. på det brugerfinansierede område.
Den likvide beholdning ved årets udgang, eksklusiv REPO-forretning, er opgjort til 59,5 mio. kr. Hertil kommer et
beløb på 82,5 mio. kr., der jf. lånebekendtgørelsen er deponeret. Kassebeholdningen ultimo 2025 eksklusiv REPOforretning men inklusiv deponering er 142,0 mio. kr.
Der har været optaget REPO-forretning over årsskiftet til 2026, svarende 290 mio. kr. til midlertidig inddækning
af kassetræk. Sidste år var der optaget REPO-forretning for 250 mio. kr. over årsskiftet.
Der var budgetteret med et likviditetstræk i 2025 på 50,6 mio. kr., mens det faktiske likviditetstræk udgør 70,5
mio. kr., svarende til 19,9 mio. kr. mere end budgetteret. Det skyldes årets resultat samt, at afdrag på lån har været
væsentligt højere end optaget af nye lån.
I 2025 er der frigivet 14,8 mio. kr. af de deponerede midler. I forbindelse med færdiggørelsen af den nye
skoletandpleje i Skjern har kommunen samtidig deponeret 13,4 mio. kr. i 2025.
Borgere og virksomheder indfrier stadig mange lån på indefrosset grundskyld og ejendomsskat. I 2025 er der
indfriet lån for 12,7 mio. kr., som bidrager positivt til kommunens likviditet. Indefrysningsordningen er
midlertidig, således grundejerne i en periode ikke skal afregne en vis andel af den ellers opkrævede grundskyld.
Ved udgangen af 2025, har kommunen forsat et tilgodehavende hos grundejerne og husejerne på 71,2 mio. kr. mod
84,0 mio. kr. året forinden. Fra 2025 er ordningen omkring indefrosset grundskyld overgået til staten. På sigt vil
staten indfri kommunens tilgodehavende, og overtage administrationen af lånene.
23