Årsrapport 2025 - Flipbook - Page 5
Indledning
Den økonomiske beretning
Vurdering af regnskab 2025
Regnskabsopgørelsen viser, at der oprindeligt var budgetteret med et driftsoverskud efter renter på 124,0 mio. kr.
Regnskabsresultatet endte med et resultat af ordinær drift og renter på 126,7 mio. kr., hvilket er 2,7 mio. kr. bedre
end den oprindelige forventning. Resultatet skal ses i sammenhæng med, at indtægterne er 41,2 mio. kr. lavere
end budgetteret. Her udgør mindreindtægter på skatter 12,5 mio. kr., mens der var 28,7 mio. kr. i mindreindtægter
på generelle tilskud mv. Mindreindtægterne på skatterne dækker over tilbagebetalingerne på grundskyld for
perioden 2021–2023. Mindreindtægterne på generelle tilskud skyldes primært midtvejsreguleringen.
Sammenlignet med 2024 er kommunens samlede indtægter øget med 130,9 mio. kr.
De samlede driftsudgifter endte 38,2 mio. kr. lavere end forudsat i det oprindelige budget. Driftsbudgettet er
korrigeret væsentligt i løbet af året, primært fordi der er tillægsbevilget overførsler fra 2024 til 2025 på 177,7 mio.
kr. Opgjort i forhold til det korrigerede budget, er der et regnskabsmæssigt overskud på drift på 232,4 mio. kr. Den
akkumulerede opsparing i enheder og andre områder med overførselsadgang fra 2025 til 2026 er opgjort til 211,4
mio. kr.
De finansielle poster, herunder renteudgifter og afkast på investeringer, ender samlet set som en nettoudgift på
4,2 mio. kr. mod 8,7 mio. kr. i 2024. Udgiften er 5,6 mio. kr. lavere end budgetteret. Mindreudgiften forklares ved
det faldende renteniveau fra centralbankerne i løbet af 2025. Det har resulteret i at renteudgifterne til
kommunekreditforeningen er faldet med 5,2 mio. kr., samt det faldende renteniveau også har udmøntet sig i færre
renteudgifter til kommunens pengeinstitut, Jyske Bank, da kommunens rentevilkår, er koblet op på
Nationalbankens indskudsbevisrente. Renteudgifter til Jyske Bank i 2025 er 1,6 mio. kr. mindre end i 2024.
Anlægsforbruget på det skattefinansierede område er netto opgjort til 152,2 mio. kr., hvilket er 20,9 mio. kr. højere
end oprindeligt budgetteret. Merforbruget kan henføres til anvendelse af uforbrugte midler overført fra tidligere
år.
Det brugerfinansierede område, der omfatter renovationsordninger og genbrugspladser, viser merindtægter på
8,1 mio. kr., hvilket primært skyldes, at der har været opkrævet højere takster for indsamling af genanvendeligt
affald end budgetlagt med henblik på at udligne et mellemværende mellem det brugerfinansierede og
skattefinansierede område, som på sigt skal gå i balance.
Det samlede regnskabsresultat viser et underskud 16,7 mio. kr., hvilket er 10,2 mio. kr. større end budgetteret.
5