Beredskab til forebyggelse tidlig opsporing og behandling af vold og seksuelle overgreb - Flipbook - Page 19
Beredskabsplan til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge
3.2.3. Børn og unges sårbarhed i relation til overgreb
Ud over at være opmærksom på de mulige tegn og reaktioner på overgreb som børn kan udvise, er det
væsentligt at se på, hvad der gør børn særligt sårbare i relation til overgreb.
Børn er afhængige af og har tillid til de voksne, som drager omsorg for dem i hverdagen. Dette kan
betyde, at børn i og med, at de er børn, kan være i særlig risiko for at blive udsat for overgreb, da de
som udgangspunkt har tillid til, at voksne vil dem det bedste. Et barn vil i stor udstrækning møde
omverdenen med den form for tilknytning og relationserfaring, som det kender og har lært af sine(e)
primære omsorgsperson(er). Dette grundvilkår er vigtigt at være opmærksom på, når man skal forstå
og tolke mulige tegn på mistrivsel og seksuelle overgreb.
I forbindelse med seksuelle overgreb er det væsentligt at se på børns udvikling af seksualiteten.
Udviklingen af barnlig seksualitet går hånd i hånd med barnets samlede udvikling og
personlighedsdannelse. Barnet udvikler sin seksualitet i relation til sine nærmeste omsorgspersoner
og kender ikke på forhånd til seksualitetens betydning, hverken hos sig selv eller hos den voksne. Som
en del af udviklingen og i samspillet med sine relationer lærer barnet at forstå betydningen af de
kropslige oplevelser og fornemmelser.
Et lille barn kender ikke på forhånd til eller har begreb om sin egen eller voksnes seksualitet. Derfor er
barnet som udgangspunkt ikke i stand til at vide, hvis det udsættes for et seksuelt overgreb. Barnet vil
kunne tro, at overgrebet er en naturlig del af relationen og måske først blive bevist om, at det har
været udsat for overgreb, når det opdager, at seksuelle overgreb ikke er en almindelig del af en
relation til voksne.8
Børn, som ikke forstår betydningen af – eller har ord og begreber for – de(t) overgreb, som de er
blevet udsat for, kan have vanskeligt ved at gengive oplevelsen. Barnets fortælling kan derfor fremstå
fantasifuld og usammenhængende. Måske har barnet været overladt til at skabe sin egen forståelse og
mening med overgrebene på et tidspunkt, hvor det ikke sprogligt og udviklingsmæssigt har været
modent til det. Det er fagpersonens opgave at forsøge at forstå, hvad det er barnet giver udtryk for.
Mange børn tester, om den de taler med rummer de forfærdelige hemmeligheder, de har. Først
antydes eller gives nedtonede fremstillinger inden hele sandheden fortælles. Det er som om, de
opsender en ”prøveballon”. Hvis den, de taler med, overhører disse antydninger eller virker usikker
på, hvordan denne information skal håndteres ved at kommentere den kort, overfladisk eller gå over
til andre emner, ved at trøste og eller lægge låg på, vil barnet ikke fortælle den forfærdelige sandhed,
fordi det opfatter, at modtageren ikke vil kunne rumme at høre hele historien og den fulde sandhed.
Nogle gange fortæller børn om de seksuelle overgreb, de har været udsat for, men vælger at opgive en
forkert person som krænker for at beskytte sig selv eller den rigtige krænker. Når dette opdages,
henlægger man ofte sagen i stedet for at finde frem til den rette krænker, idet barnet opfattes som
utroværdigt.
I forhold til kortlægningen af den konkrete historie, der fortælles fra et barn, er følgende
opmærksomhedspunkter vigtige at have fokus på. Tilstedeværelsen af disse kan være med til at
validere den enkelte fortælling:
•
•
•
8
Fremstillingerne er detaljerede.
Fremstillingerne er tydelige og sammenhængende.
Barnet viser viden om seksualitet, som er ualmindelig for alderen.
Zeuten, Katrine (2009) Kærlighed og overlevelse. Barneseksualitet og seksuelle traumer. Akademisk forlag.
// Juli 2025
19
