Beredskab til forebyggelse tidlig opsporing og behandling af vold og seksuelle overgreb - Flipbook - Page 21
Beredskabsplan til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge
barnets mulighed for at kommunikere. Som udgangspunkt skal man være opmærksom på de samme
tegn og reaktioner hos børn og unge med handicap, som hos børn og unge generelt.12
Børn og unge anbragt uden for hjemmet
Flere undersøgelser peger på en mulig sammenhæng mellem børns vanskelige opvækstvilkår og
risikoen for, at de bliver udsat for seksuelle overgreb.13
Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, har en vanskelig livssituation sammenlignet med de
fleste andre børn.
Manglende stabilitet og omsorg fra forældrenes side under opvæksten betyder, at de anbragte børn
kan have særlige behov for omsorg og opmærksomhed. I sig selv kan dette øge deres sårbarhed og
risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb, der måske begynder som eller forveksles med
interesse, varme og omsorg. Desuden har en del af børnene i opvæksten oplevet grænseoverskridende
adfærd fra voksnes side, hvilket kan medføre et lavt selvværd, der påvirker barnets udvikling af sit
selvbillede negativt, således at barnet ikke kender egne grænser særlig godt og generelt har svært ved,
at vise andre hvem de er og sætte grænser i forhold til andre.
4. Handleveje
4.1. Bekymring, mistanke og konkret viden
Første skridt i håndtering af sager om vold og seksuelle overgreb er at vurdere, hvilken type mistanke
eller viden, man har om overgrebet. Som medarbejder skal man som udgangspunkt drøfte sin
bekymring, mistanke eller konkrete viden med sin nærmeste leder.
Man kan sondre mellem følgende 3 grader af viden; bekymring, mistanke eller konkret viden.
Bekymring
En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er noget galt med et barn eller i dets familie. Her er der
ikke tale om, at man har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Her er
heller ikke tale om en bestyrket mistanke. Bekymring alene bør derfor i første omgang føre til skærpet
observation af barnet/den unge i en periode og eventuelt samtale med forældrene, med mindre
bekymringen går på, om forældrene begår overgreb (fysisk, psykisk eller seksuelt) mod barnet eller
den unge. Hvis der er mistanke om overgreb begået af forældrene, skal de ikke informeres om denne
mistanke.
Der er i dagtimerne mulighed for vejledning ved og sparring med Familierådgivningens personale,
herunder afklaring af et eventuelt møde om bekymringen.
12
Der henvises i øvrigt til www.forebygovergreb.dk, som indeholder viden, inspiration og nyttige redskaber til fagfolk,
som arbejder med børn og unge med handicap samt https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/vold-og-seksuelle-overgrebmod-born-med-handicap
13
Mehlbye, J. (2006); Seksuelle overgreb på børn og unge på døgninstitution – omfang og indsats. AKF forlaget.
SISO (2007) Seksuelle overgreb mod børn og unge anbragt uden for hjemmet eller i aflastning. En kvantitativ og
kvalitativ undersøgelse af omfang og karakter af seksuelle overgreb. https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/guide-tilplejefamilier
// Juli 2025
21