Beredskab til forebyggelse tidlig opsporing og behandling af vold og seksuelle overgreb - Flipbook - Page 22
Beredskabsplan til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge
Sparringens formål er blandt andet:
•
•
•
At øge muligheden for at der opnås en tidlig, fælles og sammenhængende indsats omkring
barnet/den unge.
At opnå en hurtigere og mere direkte indledning af sagsforløb og tidligere støtte til barnet.
At professionelle bekymringshavere og Familierådgivningen oplever sig som ”professionelle
kolleger”, der i fællesskab har ansvar for at hjælpe barnet eller den unge.
Mistanke
Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanke handler f.eks. om, at barnet/den unge har
været udsat for en seksuelt grænseoverskridende adfærd fra en voksen eller fra et andet barn/en ung.
Mistanken kan formuleres f.eks. på baggrund af en tidsobservation af barnet, barnets eget udsagn om
hændelse, der har fundet sted, eller oplysninger man har fået på anden vis. Endvidere ændring af
barnets adfærd, herunder somatisk, psykisk og/eller sociale symptomer på mistrivsel.
Konkret viden
Konkret viden om, at et barn eller en ung har været udsat for en konkret handling i form af overgreb,
fysisk psykisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra
barnet/den unge, tilståelse fra krænkeren eller fra vidner, observationer eller fund ved
lægeundersøgelse.
4.2. Underretning
Får man kendskab til at et barn eller en ung under 18 år udsættes for forhold, som er til fare for dets
udvikling og sundhed, har man pligt til at underrette kommunen.
Der skelnes mellem almindelig og skærpet underretningspligt.
Almindelig underretningspligt
I henhold til Barnets lov § 135 har enhver person, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18
år udsættes for vanrøgt eller andre forhold, som er til fare for dets udvikling og sundhed, herunder
vold, mishandling, seksuelle overgreb, omskæring af piger m.v., har pligt til at underrette kommunen.
Det kan bl.a. være i situationer, hvor borgeren bliver bekendt med, at barnet eller den unge udsættes
for vold, mishandling eller seksuelle overgreb.
Skærpet underretningspligt
I henhold til Barnets Lov § 133 har personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv en
skærpet underretningspligt, hvis man under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller
grund til at antage:
•
•
•
•
At et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte.
At et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende
forældres forhold.
At et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller
den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten.
At et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.
// Juli 2025
22