Beredskab til forebyggelse tidlig opsporing og behandling af vold og seksuelle overgreb - Flipbook - Page 30
Beredskabsplan til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge
leder og medarbejder. Fordelen ved det er, at man som leder på den måde bedre kan sikre sig, at den
enkelte medarbejder forstår sin tavshedspligt, ligesom retningslinjer for pressehåndtering osv. bedre
kan uddybes. Man kan dermed som leder sikre en bedre proces efterfølgende. Personalet kan
selvfølgelig ikke undgå, at forældrene gerne vil tale om sagen, men det skal foregå på en sådan måde,
at tavshedspligten ikke overskrides.
Psykologisk krisehjælp
Der skal tilbydes psykologisk krisehjælp til følgende:
•
•
•
Barnet og familien.
Den mistænkte.
Personalegruppen i daginstitution eller skole.
Det er kommunens ansvar, at der gives krisehjælp til de implicerede i sagen. Krisehjælpen koordineres
i et samarbejde mellem Dagtilbud og Undervisning og Børn og Familie.
Afslutning og genopbygning
Det er vigtigt, at sagen afsluttes med klare og tydelige beslutninger vedrørende fremtiden for barnet,
den mistænkte og institutionen.
Det er vigtigt at sørge for, at forældrene igen kan føle sig trygge i forhold til institutionen. En tydelig
afslutning af sagen og inddragelse af et pædagogisk perspektiv er med til at genopbygge forældrenes
tillid og institutionens renommé.
Hvis den mistænkte frifindes eller sagen frafaldes, skal medarbejderen som udgangspunkt vende
tilbage til sit arbejde. Såfremt dette ikke er hensigtsmæssigt, kan det være en mulighed at tilbyde den
pågældende omplacering til en anden stilling.
I forhold til personalegruppen kan der være behov for særlig pædagogisk støtte og vejledning. Både
med henblik på at genetablere den interne tillid og orden, og for at pege på nye mål for udvikling af
institutionens pædagogiske praksis.
Den måde, hele sagen håndteres på, har en afgørende betydning for, hvordan institutionen som helhed
vil kunne fungere fremover. Hvis forløbet afsluttes med en fælles konstatering af, at sagen – trods sin
alvorlighed og ubehagelighed – er blevet håndteret ordentligt og professionelt, kan det være med til at
styrke institutionens interne faglige selverkendelse og eksterne renommé. Herved kan den fremstå
som en institution med en styrke og kompetence til at håndtere selv de mest vanskelige
problemstillinger, og som kan se – og gå – styrket fremad.
// Juli 2025
30