Beredskab til forebyggelse tidlig opsporing og behandling af vold og seksuelle overgreb - Flipbook - Page 33
Beredskabsplan til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge
•
Kommunen skal senest 6 dage hverdage efter modtagelsen af underretning sende en
bekræftelse herom til underretten, jf. Barnets Lov § 138.
•
I sager hvor der i forvejen er iværksat foranstaltninger fra Familierådgivningen, skal
kommunen genvurdere sagen. Genvurderingen skal afklare, hvorvidt underretningen giver
anledning til at revurdere indsatsen. Som led i genvurderingen skal kommunen inddrage en
anden eller andre personer, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af underretningen, jf.
Barnets Lov § 137.
•
Kommunen skal orientere underretter om, hvorvidt underretningen har givet anledning til
undersøgelse eller foranstaltning. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende,
f.eks. særlige hensyn til det pågældende barn eller den unge, jf. Barnets lov § 138 stk. 2.
•
Kommunen kan på baggrund af en konkret vurdering beslutte at orientere underretter om,
hvilken type foranstaltning, der er iværksat samt den planlagte varighed heraf, hvis
oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretter kan
yde barnet eller den unge. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, f.eks.
særlige hensyn til det pågældende barn eller den unge, jf. Barnets lov § 138 stk.3.
Frontvagten og/eller sagens rådgiver sikrer:
•
At underretter orienteres om, hvad der nu forventes at komme til at ske i forhold til
politianmeldelse, videoafhøring, undersøgelse på Retsmedicinsk Institut, orientering af
forældre mm. Underretter oplyses så konkret som muligt om tidspunkter og sted.
•
At underretter orienteres om, hvordan de konkret skal forholde sig til barnet og evt.
forældrene, indtil sagen er drøftet med Politiet.
•
At underretter vejledes i, hvordan de, så hurtigt som muligt, skal udarbejde en skriftlig
redegørelse/underretning.
•
Sammen med socialrådgiveren afdækkes eventuel eksisterende viden om barnet eller familien
i Familierådgivningen og andre afdelinger i Børn og Familie.
•
Ved sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb foretages sparring med
politiet.
Hvis frontvagten/socialrådgiveren på det foreliggende grundlag vurderer, at der skal ske
politianmeldelse orienteres teamlederen om sagen enten pr. telefon eller pr mail. Teamlederen
informerer Familierådgivningens fagleder, hvis dette findes relevant.
Ved tvivlstilfælde om det videre forløb inddrages Børnehuset konsultativt.
Efterfølgende udarbejdes konkret handleplan i forhold til håndtering af sagen.
Udgangspunktet er, at politiets opgave er at afdække om der er foregået noget strafbart, og om der
skal rejses sigtelse. Familierådgivningens opgave er den sociale del af sagen herunder visitation til
Børnehus Midt. Familierådgivningen skal i et samarbejde med Børnehuset vurdere støtten til barnet,
forældre og andre i sagsforløbet.
// Juli 2025
33