Beredskab til forebyggelse tidlig opsporing og behandling af vold og seksuelle overgreb - Flipbook - Page 35
Beredskabsplan til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge
•
Om der skal træffes formandsafgørelse i Børn- og Ungeudvalget om tvangsanbringelse, hvis det
vurderes, at forældrene ikke vil give samtykke eller hvis barnet skal beskyttes på
hemmeligholdt adresse. Retningslinjer for formandsafgørelser følges. Der er ved anbringelse
opmærksomhed på Barnets Lov § 105 stk. 2, som giver mulighed for at regulere kontakten
mellem barnet og den, der har begået overgrebet.
•
Hvem og hvordan forældrene orienteres om politianmeldelsen og tvangsanbringelsen.
Ledelsesrepræsentant deltager i orienteringen. Hvis trusselsniveauet vurderes højt, varetages
opgaven med politiets tilstedeværelse.
•
I samarbejde med politiet og Børnehuset vurderes det, hvilken støtte der kan gives til barnet,
så længe den politimæssige undersøgelse ikke er afsluttet, og hvilken støtte der skal gives til
forældre og andre nære personer til barnet.
•
Efter aftale med politiet skal Familierådgivningen sikre, at barnets skole, dagtilbud og
relevante aktører omkring barnet orienteres.
•
Fastholdelse af en normal hverdag for barnet ved at sikre, at der er tryghedspersoner omkring
barnet i hverdagen.
Når barnet er sikret og forældrene orienteret, udarbejder Familierådgivningen den børnefaglige
undersøgelse jf. Barnets Lov § 20-23 i samarbejde med Børnehuset, med henblik på at vurdere den
fremtidige støtte til barnet, forældrene og eventuelle andre aktører.
Den børnefaglige undersøgelse udarbejdes efter ICS og med inddragelse af relevant materiale,
herunder; resultatet af den retsmedicinske undersøgelse, politiets undersøgelse og den
psykologfaglige vurdering fra Børnehuset.
I undersøgelsesfasen er der tæt samarbejde og koordinering mellem Politiet, Børnehuse, andre
relevante samarbejdspartnere og Familierådgivningen.
Under behandling af en sag, hvor Børnehuset benyttes, kan personalet i Børnehuset, politiet og
anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kommunale
myndigheder, der løser opgaver inden for området udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle
oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige
omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges
sundhed og udvikling. Udvekslingen af oplysninger har til formål at undgå, at barnet skal fortælle om
overgrebet flere gange, jf. Barnets Lov § 126.17
5.2. Børnehuse
Børnehusene er en landsdækkende, lovbestemt og koordinerer indsatsen mellem politi, kommune og
sundhedsvæsen i sager om overgreb. Børnehusene henvender sig først og fremmest til børn og unge i
alderen 0 til og med 17 år, som har været udsat for seksuelle overgreb og/eller fysisk vold, eller hvor
der er mistanke herom.
17
Se i øvrigt Ankestyrelsens vejledningspjece vedr. udveksling af oplysninger i sager om overgreb.
// Juli 2025
35