Beredskab til forebyggelse tidlig opsporing og behandling af vold og seksuelle overgreb - Flipbook - Page 36
Beredskabsplan til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge
Dette betyder, at når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, skal
kommunen som led i den børnefaglige undersøgelse benytte det Børnehus, som kommunen er
tilknyttet. Ringkøbing-Skjern Kommune er tilknyttet Børnehus Midt, som er fysisk placeret i Århus
med en satellit i Herning.
I Børnehusene håndteres som udgangspunkt sager, hvor overgrebet har en sådan karakter, at der er
behov for et samarbejde mellem kommune, politi og/eller sundhedsvæsen. Mindst to af de nævnte
instanser skal være involveret i sagen.
Det er kommunen, der vurderer, hvorvidt der er tale om en sag, der involverer politi og/eller
sundhedsvæsen. Det er også barnets eller den unges stedlige kommune, der vurderer, om der skal
udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, jf. Barnets Lov § 20 eller § 23. Kommunen bevarer
myndighedsansvaret i forhold til barnet eller den unge under hele forløbet i Børnehuset.
I Børnehuset kan barnet eller den unge og de nærmeste omsorgspersoner også modtage
krisebehandling af professionelle, der er vant til at tale med børn og unge om overgreb.
Børnehusets ydelser:
o
o
o
o
o
o
Psykologisk krisestøtte og krisebehandling til barnet/den unge og familie/omsorgspersoner.
Vurdering af barnets/den unges behov for lægelig undersøgelse.
Videoafhøring af børn og unge op til 12 år.
Vurdering af barnets/den unges fremadrettede behov for særlig støtte og behandling.
Rådgivning til den kommunale myndighedssagsbehandler.
Bistå med udredning og undersøgelse af barnets eller den unges behov for støtte som led i den
børnefaglige undersøgelse efter Servicelovens § 50.
Familierådgivningen benytter Børnehuset i sager, hvor der er mistanke eller viden om overgreb mod
et barn eller en ung under 18 år. Dvs. i sager, hvor Familierådgivningen skal udarbejde en børnefaglig
undersøgelse eller en revideret undersøgelse af barnets eller den unges forhold. Børnehuset skal
ligeledes anvendes, når Familierådgivningen vurderer, at der et behov for en tværsektoriel indsats
mellem kommune, politi og/eller sygehusvæsen.
De nødvendige udredninger og undersøgelser, der relaterer sig til overgreb eller mistanke herom,
foretages i Børnehuset som en del af den børnefaglige undersøgelse. Socialrådgiver i
Familierådgivningen foretager den samlede børnefaglige undersøgelse.
I løsningen af den konkrete sag indgår sagsbehandleren i Familierådgivningen derfor i praksis som en
del af børnehusteamet. Det betyder, at socialrådgiveren følger barnet eller den unge i Børnehuset og
deltager i forløbet.
Det er Familierådgivningen, der træffer beslutning om de nødvendige sociale foranstaltninger i sagen.
Dette sker bl.a. på baggrund af Børnehusets vurdering af barnets eller den unges fremadrettede behov
for særlig støtte og behandling. Familierådgivningen tilkøber som udgangspunkt ikke tillægsydelser
fra Børnehuset, som ligger udover, hvad Børnehuset almindeligvis varetager af opgaver. Oftest vil
sådanne opgaver kunne løses ved psykologerne i Udrednings- og behandlingsteamet i Børn og Familie.
// Juli 2025
36