Beredskab til forebyggelse tidlig opsporing og behandling af vold og seksuelle overgreb - Flipbook - Page 6
Beredskabsplan til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge
§ 246: Har et legemsangreb omfattet af §245 eller §245a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så
alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan
straffen stige til fængsel i 10 år.
Forældreansvarsloven § 2 stk. 2: Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med
respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller krænkende behandling.
3.2. Psykisk Vold
Folketinget vedtog i 2019 at kriminalisere psykisk vold i nære relationer. Det kan være svært som
fagperson et definere og identificere psykisk vold og i særdeleshed at vurdere, hvor grænsen mellem
den uhensigtsmæssige forældreadfærd og den uacceptable adfærd går.
Definition: Psykisk vold kendetegnes ved gentagende handlinger og hændelser der fortæller den der
udsættes herfor, at personen er værdiløs, uelsket, uønsket, utilstrækkelig etc. Psykisk vold kan komme
til udtryk på flere måder, bl.a.:
•
Fjendtlig afvisning: At tale nedsættende om barnet, ydmyge det, udskamme eller latterliggøre
det. Det kunne være ved at tale negativt om dets karaktertræk eller ved at barnet konsekvent
udsætte for negativ særbehandling i forhold til ex resten af familien.
•
Udnyttelse og korrumpering: At barnet opmuntres til upassende holdninger og adfærd, der
tilsidesætter barnets egne ønsker og vilje, samt giver barnet et misvisende grundlag for
forståelse af dets livssituation.
•
Terrorisering: En adfærd hvor barnet trues eller skræmmes til at handle som den voksne
ønsker også selvom situationen i sidste ende kan være skadelige for barnet. Terrorisering
dækker også over de situationer, hvor barnet oplever vold i nære relationer, eller trues med
destruktion af materielle ting eller skade på nogen/noget som barnet holder af. Terrorisering
er ex hvor barnet sættes i en situation, hvor det skal vælge i mellem forældrene eller nægtes
adgang til basale behov: mad, drikke, toilet, søvn mv.
•
Manglende følelsesmæssig respons: At undlade at vise omsorg og kærlig til barnet ved
eksempelvis ikke at vise følelse i samspil eller ignorere barnets forsøg på og behov for samspil.
•
Isolation: Urimelig begrænsning af barnets færden og sociale behov.
•
Psykisk, medicinsk og undervisningsmæssig forsømmelse: Psykiske, helbredsmæssige eller
uddannelsesmæssige behov bliver ignoreret, forsømt eller helt undladt at tage vare på.
Strafferetslig bestemmelse:
Straffelovens ordlyd om psykisk vold i nære relationer:
§ 243: Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan
tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft
nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden,
herunder ved udøvelse af negativ social kontrol, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil
3 år.
// Juli 2025
6