Beredskab til forebyggelse tidlig opsporing og behandling af vold og seksuelle overgreb - Flipbook - Page 9
Beredskabsplan til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge
4.1.2. Forebyggelse på det faglige område
Forebyggelse på det faglige område handler om den personlige og kollektive viden, man som leder og
medarbejder, i både Dagtilbud og Undervisning, Børn og Familie, praktiserende læger og frivillige
organisationer, besidder om følgende emner:
•
•
•
•
•
•
•
•
Tegn og reaktioner hos børn, der udsættes for vold, psykisk vold og/eller seksuelle overgreb.
Relationers betydning for børns udvikling.
Børns seksualitet og grænsedragningen mellem legitim seksuel adfærd og bekymrende seksuel
adfærd.
Forståelse og tolkning af børn og unges tegn og reaktioner på vold og seksuelle overgreb.
Mulige skadevirkninger for børn, der udsættes for vold og seksuelle overgreb.
Grooming og den forførelses- og manipulationsproces, der ofte går forud for, at et overgreb
finder sted.
At tale med børn generelt og specifikt i relation til temaerne vold og seksuelle overgreb.
Handlemuligheder på trods af tvivl og på trods af, at man ikke har sikkerhed for, hvad der er
sket, og om barnet har været udsat for overgreb.
Dertil kommer dels forebyggelse via faglige læringsrum, hvor ovenstående kan drøftes gennem åben
dialog, og dels forebyggelse i den faglige praksis ved hjælp af kompetencer til at gå i dialog med børn
og forældre.
Dialog og åbenhed er med til at sætte en professionel ramme for fagpersonens spørgsmål og tvivl. Det
er vigtigt, at fagpersoner er opmærksomme på og får mulighed for at registrere de forskellige følelser
og reaktioner, som en mistanke eller betroelse kan føre med sig. Det er afgørende, at fagpersonen får
den fornødne faglige støtte og derigennem er bedst muligt klædt på til at støtte det barn, der har behov
for det.
Dette skriftlige beredskab bidrager til forebyggelse på det faglige område, ved i det følgende at
beskrive tidlig opsporing, mulige tegn og reaktioner samt handleveje ved viden eller mistanke om vold
og overgreb.
4.1.3. Forebyggelse på det personlige område
Fagpersoner kan blive følelsesmæssigt påvirkede, når de møder børn og unge, der har været udsat for
omsorgssvigt og ikke mindst vold og seksuelle overgreb, eller hvis et barn har en seksualiseret adfærd
og udviser andre tegn og reaktioner på, at det har været udsat for vold og seksuelle overgreb.
Fagpersoners personlige erfaringer, holdninger, normer og barrierer i forhold til temaerne vold og
seksuelle overgreb bliver aktiveret. Medarbejderen kan i disse situationer opleve, at få sine personlige
grænser og blufærdighed overskredet, ligesom det kan opleves svært at rumme, når børn og unge
fortæller om vold og seksuelle overgreb.
De fleste er enige om at tage skarp afstand fra seksuelle overgreb, men grænsen mellem hvad der er
accepteret (seksuel) adfærd, og hvad der betragtes som seksuelt krænkende eller som overgreb er
ikke entydig eller indiskutabel - tværtimod. De kulturelle normer og grænser for omgangen mellem
voksne og børn samt børn og unge imellem er foranderlige. Grænserne sættes konstant til debat og
rejser spørgsmål – på samfundsniveau, fra kontekst til kontekst og fra person til person.
Også i en personalegruppe kan der være forskellige holdninger til, hvor grænserne går mellem
accepteret adfærd og grænseoverskridende adfærd. Opfattelsen af normalitet kan bero mere på
personlige erfaringer og holdninger end faktuel viden. Ikke mindst kan voksne føle sig usikre, når det
// Juli 2025
9